Kroppen og samtaler
Mennesker er ikke ens – det er mine behandlinger heller ikke.
Til dig der ønsker at stilne sindet, forebygge eller sætte stressniveauet ned.
Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og komme i mange forskellige forklædninger Det hænger ikke nødvendigvis direkte sammen med hvor travlt du har eller hvilke opgaver du skal løse i din hverdag, det kan være andre områder af dit liv, som fx parforhold, sorg, sygdom, der skaber en følelsesmæssig eller kropslig stress.
Derfor kan forløbene være meget forskellige, men de gennemføres altid i tæt samarbejde med dig og ved at vi begge lytter til dit indre.
Et personligt forløb kan tilrettelægges med anvendelse af Yin-massage, Nada, Ennagram og coaching, så du opnår en højere grad af balance, harmoni og indsigt.
Holistiske terapeutiske forløb vil ofte bestå af samtaler, yogastillinger, åndedrætsøvelser, afspænding, Nada og meditationsteknikker, der beroliger dit indre
En rød tråd i behandlingen er regulering og afspænding af dit nervesystem, så du kan finde ind i dig selv og opnå klarhed over det, der er vigtigt for dig.
Inden vi mødes, har vi haft en telefonisk samtale, så jeg kan forberede mig på at skræddersy et forløb til dig med præcist det, du har behov for.
Du vil efterfølgende kunne vende hjem med personlige værktøjer, som du kan bruge i din hverdag.
Erfaringsmæssigt anbefaler jeg tre sessioner; det tager tid at integrere nye vaner i dit indre med en behandling, der åbner krop og sind. Derfor giver det god mening, at følge processen til dørs, så du føler dig tryg og opløftet.
Behandlinger og samtaler finder sted i rolige, rekreative omgivelser, indrettet til formålet og altid med mulighed for at nyde sunde snacks/dejlige drikke.
Behandlingen er egnet for alle der ønsker ro og en stund hvor du ikke skal præstere noget andet end at slappe af og nyde at blive holdt. Hvad enten du er en træt mor, har et uroligt nervesystem eller blot ønsker at give dig selv og sindet forkælelse er du velkommen.
Er det er noget for dig og vil du gerne vide mere, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte mig.
Behandlingen finder sted i 6710 Esbjerg V