Individualisten
Individualisten er følsom og med svingende humør og urolig indre balance. Egne og andres mangler er i fokus – ofte situationsbestemt.
Individualister tror, at andre er mere lykkelige end dem selv. De kan føle sig anderledes og misforståede, ligesom de ofte længes efter noget manglende uden rigtigt at vide, hvad det er.
Typen trives godt med dybde, nære relationer og føler sig forbundet med andre. Vil gerne sætte personlige præg på det, der arbejdes med – så bliver det ”noget ganske særligt”….
Individualister fremstår ofte som unikke, kreative og sårbare personligheder med behov for at udtrykke sig følelsesmæssigt. Humøret kan svinge meget over kort tid, akkurat som involvering med – og tilbagetrækning fra – andre.
De påvirkes meget let og er eminente til at opfange stemninger i et rum.
Du er muligvis individualist, hvis du kan genkende følgende:
Andres opfattelse af dig er vigtig.
Mangler og uforløste behov optager dig.
Du søger, hvad du mangler, via intense oplevelser.
Det ordinære og almindelige søger du at undgå.
Andre forstår dig ikke.
Dine ønsker er ofte uopnåelige.
Din forestillingsevne er så rig, at virkeligheden ikke matcher den.
Har svært ved at slippe følelsesmæssige forbindelser til andre.
Føler dig anderledes og speciel.
Sammenligner dig ofte med andre – distancerende.
Har nemt ved at udtrykke følelser – og rummer let andres.
Oplever ofte humørsvingninger – ikke langt fra gråd til latter.
Følelser forstærkes, – både de glade og de triste.
Mener ofte af at blive holdt ude, når andre oplever, at du trækker dig.
Føler dig let afvist og usikker – et blik eller en bemærkning fra andre kan ødelægge humøret.
Efter en præstation grubler du ofte over det, der ikke gik godt.
Kunstneriske, kreative evner – følelserne udtrykkes f.eks. via musik, teater og andre kunstformer.
“Fantasien har ingen grænser”